Valg af panorama
Kik billederne igennem, finder du noget du synes om, kan du kontakte mig, i første omgang på e-mail, med mindre du vil købe et, jeg har på lager.Hvis du ikke finder et passende emne, så prøv at kontakte mig alligevel, jeg har en hel del flere panoramaer end de fremviste på hjemmesiden.
På lager for tiden
Rubjerg Knude, september 2004. Billedstørrelse: 78 cm gange 17,5 cm. Pris kr. 280 ekskl. forsendelse.Mere tekniske oplysninger
Panoramabillederne bliver printet på 190 g satin fotopapir og leveres i et solidt paprør (se også under punktet: holdbarhed). Selve papirfladen er større end billedfladen, så panoramaet kan monteres i passepartout. Eventuel montering skal man selv sørge for.Papirfladen, det, der er udenom selve panoramabilledet, kan leveres i flere farver, men hvid er den mest gængse, den tager ikke opmærksomheden fra selve panoramaet. I kanten, forneden til højre, er printet panoramaets titel, typisk omfattende sted og tidspunkt samt mit firmanavn.
Panoramaerne kan leveres i forskellige størrelser, fra f.eks. 70-80 cm i bredden til op mod 200 cm, alt efter aftale. De kan også laves endnu større, men alt afhængig af den oprindelige opløsning, kan de blive mere eller mindre ”grynede”. Højden på panoramaerne varierer alt efter hvor brede de er.
Der kan også være en max størrelse med hensyn til muligheden for at montere i passepartout, her må man forhøre sig hos sin billedindrammer.
Der kan ske beskæring af billederne/panoramaerne, hvis man gerne vil have et andet udsnit end det, jeg som udgangspunkt har valgt.